Dragør Info
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Cirkus Arena i Dragør

31. juli 2022 - 14:00 - 16:30

Alle i Cirkus Arena glæder sig til at tage jer med på eventyr i Dragør søndag 31. juli 2022 i årets største og mest spektakulære cirkusforestilling. Rigtig cirkus for hele familien.
Cirkus Arena fejrer 65 års jubilæum i 2022 med Bubber og Julie Berthelsen i spidsen. Med sig har de smukke heste, duftende savsmuld og prisbelønnede verdensartister – se dét er rigtig cirkus!
Jubilæumsprogrammet er sammensat med ekstreme numre i verdensklasse!
Sammen med Bubber og Julie vil I bl.a. møde publikums favoritduo Duo Costache, som vender tilbage til manegen med nye vilde luftnumre, når de demonstrerer ekstrem muskelkraft og balancerer i luften på deres perch-stang.
Glæd dig også til at opleve de dygtige trapezartister Flying Wulber, når de optræder med deres hæsblæsende nummer, hvor de svinger højt oppe under teltdugen og flyver i luften fra trapez til trapez. Flying Wulber er altid klar til at gribe hinanden og deres elegante samspil i luften er et imponerende syn.
Oplev bl.a. også de sødeste hunde, springakrobater i flotte formationer, en jonglør i verdensklasse og Julie Berthelsens vidunderlige sangstemme i manegen.
Der er lagt op til 2,5 times imponerende underholdning, der samler hele familien til en morsom og livsbekræftende oplevelse, når Cirkus Arena kommer til din by i 2022.

Detaljer

Dato:
31. juli 2022
Tidspunkt:
14:00 - 16:30
Hjemmeside:
https://www.arena.dk/byer/dragoer

Sted

Prins Knuds Dæmning, 2791 Dragør
Prins Knuds Dæmning
Dragør, 2791 Danmark
+ Google Maps