Kategoriarkiv: Arrangementer

Sildens Dag 2016

Sildens Dag

Sildens Dag 2016 afholdes lørdag den 27. august 2016 fra kl. 11.00-18.00 i Dragør på Beddingpladsen i Den gamle Havn.

Restauratør og kok Ejvind K. Jensen, Hirtshals, holder årets åbningstale kl. 11:30

Ejvind K. Jensen er en passioneret “Sildemand”, som har været manden bag opskriften til “Årets Sild” 8 gange siden starten i 1994, senest i år. Hans marinerede sild indgår i årets sildetallerken.

Se mere på Sildens Dags hjemmeside

Lodsens Dag 2016

Lodsens Dag afholdes i år lørdag den 30/7-2016 mellem kl. 11og 17 på Havnepladsen i Dragør med frivillige fra Danmarks Lodsmuseum foran museet som fortæller om lodsernes verden før og nu.

Lodsbåd

I løbet af eftermiddagen kan børn og voksne deltage i forskellige aktiviteter som at løfte et anker, gå på skattejagt, navigere et modelskib på en havnemodel,  og meget mere.

Der fortælles også om de mange skibe, der passerer Øresund og det vanskelige farvand som Øresund er at sejle i og hvor lodserne gennem tiden har reddet mange skibe fra forlis.

Internationalt Sommermarked 2016

Kom til internationale markedsdage, med boder fra det meste af Europa, oplev markedsstemning som vi kender sydfra.
Her vil være boder fra bl.a.: Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, England, Østrig, Finland m.fl.
Du kan købe landenes traditionelle varer så som kager, ost, pølser, oliven, nødder, pesto, donuts m.m.

Internationalt  Sommermarked afholdes i Dragør den 5 – 9 juli 2016 på havnen

Internationalt Marked

Stemninger! !

To fynske billedkunstnere Lone Skov Nielsen og Vibeke Malmos er på hver deres måde fascineret af stemninger.! !

Lone Skov Nielsen og Vibeke Malmos 1 Lone Skov Nielsen og Vibeke Malmos 2

Lone Skov Nielsen maler det, hun ikke kan udtrykke med ord og inspiration til sine malerier finder hun overalt i sin omverden. Hun maler nonfigurative procesmalerier, hvor maleriet opstår undervejs i processen. Lone Skov Nielsen maler med akryl og bruger mange teknikker i sit maleri. Lone Skov Nielsens malerier har ofte åbne eller ingen titler, så beskueren har mulighed for at lægge sin egen fortolkning ind i billedet.! !

Vibeke Malmos maler altid i temaer for at give sig selv en ramme, der åbner for inspirationen. Hun er lige nu optaget af mennesker på vej, men yndefulde og kraftfulde danseben, mauriske krukker og landskabsbilleder er også tilbagevendende temaer. Vibeke Malmos maler vådt i vådt med akryl på lærred eller papir. Hun supplerer med forskellige materialer f.eks. kul, spartelmasse eller gaze, der understreger udtrykket.! !

Mere om Lone Skov Nielsen og Vibeke Malmos’ baggrund, teknikker og billeder på deres hjemmesider:

www.loneskovnielsen.dk!
www.vibekeblommalmos.dk! !
Udstillingen finder sted på Havnegalleriet, Strandlinien 17, Dragør fra d. 15/7 – 21/7. Åbningstid kl. 11 – 18.!
Fernisering fredag d. 15/7 kl. 16 – 18.!

Kvindelige former og farvestråler i Havnegalleriet

Kvindelige former og farvestråler – keramik, maleri og akvarel i Havnegalleriet.

Også åbent Skt Hans aften 23/6 kl 15.00 – 21.00 – Kom forbi til et glas vin og nyd kunsten (Generelle åbningstider og period: Se nederst på siden)

De to kunstnere Mette Hansgaard og skulptør Ingrid Ebbesen præsenterer en ny spændende sommer udstilling i Havnegalleriet fra den 17 – 28. juni 2016. Begge kunstnere arbejder meget seriøst med deres kunstneriske udtryk og fælles for udstillingen er bl.a. at de begge er inspireret af kvindelige former, der kommer til udtryk på

Kunstneren Mette Hansgaard

Mette Hansgaard 1 Mette Hansgaard 2Udstiller friske malerier og akvareller fra 2016, som er inspireret af kvindelige dansende modeller. Bl.a. Flaminco danserinder, der smyger sig ind i en tango i smukke bjerge. Derudover vil der være hav og landskaber. Kunstværkerne er malet med en ny teknik, hvor akvarel teknikken kysser med akrylmaleriet. Mette Hansgaard har netop udsmykket Banedanmark med en kantine – som blev en videreudvikling af udsmykningen fra ”Byens Hegn” i sommeren 2015.en underfundig vis.

Kunstneren Ingrid Ebbesen, er skulptør.

Ingrid Ebbesen 2 Ingrid Ebbesen 1

Ingrid udstiller raku-brændte skulpturer,- bronze og
glasfinurligheder. Ingrid arbejder med stentøjsler og raku-brænding, en teknik der udløser en kemisk proces under brænding og reducering af leret, det får farverne til at variere fra gang til gang, så slutresultatet altid vil være meget spændende og overraskende. Den sorte farve og de små krakeleringer der fremkommer i glasuren, er også et kendetegn for denne spændende teknik. Ingrid´s skulpturer har alle en erotisk, drillende undertone som får smilet frem hos beskueren. De sprudler og udstråler fantasi og livsnydelse, glæden ved at være menneske, lysten til at være i live.

 

 

Fernisering: Lørdag den 18. juni 2016 kl. 11:00 – 16:00.
Sted: Havnegalleriet, Strandlinien 17, 2791 Dragør

Åbningstid:
Tirsdag – fredag 15 – 18. weekend 11-16
Lukket mandag og onsdag.
Periode: 17. – 28. juni 2016.

Kunstnerne:
Ingrid Ebbesen skulptør
www.gallerie-my.dk Tlf. 26605320

Mette Hansgaard – www.mettehansgaard.dk
Engløkken 96, 2791 Dragør. /Tlf. 42680900

Grundlovsdag er der Navy Day på Dragør Fort

Marinehjemmeværnet i Dragør Indbyder til NAVY DAY på DRAGØR FORT ’for 30. gang’ GRUNDLOVSDAG Søndag den 5. juni 2016 kl. 13.00 – 16.30

lystbaadehavn.jpg

En tradition fra dengang fortet var militært område og kun blev åbnet denne ene dag om året er fortsat og trækker rigtig mange mennesker til.

PROGRAM (fra uofficiel kilde):

Marinehjemmeværnsfartøj MHV 911 BOPA er åben for besøgende i den gamle færgehavn, og der vil være demonstration af gummibåde og materiel.

Søværnet kommer forbi med et patruljefartøj af Diana klassen. Der holdes åbent skib, samtidig med BOPA.

Flyvevåbnets redningshelikopter EH-101 lander på græsarealet i løbet af eftermiddagen, hvor helikopteren kan beses.

Dragør Brandvæsen viser materiel, og der er mulighed for de mindste at prøve vandkanon og ”røgdykning”.

Københavns Politi Station Amager viser deres køretøj og materiel.

Falck viser deres nyeste grej inden for ambulancetjeneste og behandlingsteknik.

Brand & Redning fra Københavns Lufthavn viser redningsfartøjet ’Airport Rescue’ frem i fortets havn, hvor der også vil mulighed for at prøve livreddende førstehjælp. Desuden vil Brand & Redning præsentere et af de store brandslukningskøretøjer.

Kystartilleriforeningen viser film fra ”Den gang der var kystbasser til”.

Amager Marineforening viser udstilling og fortæller om foreningens arbejde gennem 26 år.

Skoleskibsforeningen DANMARK fortæller om dengang og nu.

Kvindelige Marineres Musikkorps kommer kl. 14.00 spiller og på fort pladsen.

Vallensbæks Modelskibs Klub viser de sidste modeller.

Lions Club varetager tombola og lotteri. Overskuddet heraf går til støtte for hjælpearbejdet i Dragør Kommune.

Vi vil se om vi igen i år kan få liv i Fortets gamle hovedmaskiner. På fortet er det muligt at købe is, grill pølser og velskænket fadøl.

Med venlig hilsen og på gensyn GRUNDLOVSDAG

Jan Sigsgaard Kaptajnløjtnant

 

Havnens Dag søndag den 29. maj

Havnens Dag er en årlig begivenhed i Vild med Vand-havne.

Dragør Havn

Havnens Dag er et markant tilbud til lokalbefolkningen om at komme på havnen og havet og få en oplevelse.
Arrangementerne kører samme dag i hele landet og retter sig mod den brede befolkning.
Vild med Vand-havne byder velkommen med aktiviteter og stemning, der tiltrækker mennesker og som gør at gæsterne får lyst til at komme igen.
Havnens Dag og lokal markedsføring skal formidle havnens muligheder for lokalområdet og give lokalområdet lyst til at komme på havnen og deltage i de aktiviteter, som havnen i øvrigt tilbyder.
Havnens Dag afvikles i 2016 søndag den 29. maj i over 40 Vild med Vand-havne rundt i Danmark.

Find det på Google Maps